Skærmbillede 2016 06 23 kl. 02.08.09

Når du deltager i konkurrencer på PengeJagten.dk, accepterer du disse generelle regler og betingelser som en aftale indgået mellem dig (i det følgende benævnt som "kontoindehaveren", "deltageren" og "brugeren") og PengeJagten.dk.

 

1. Kontoregler

- Alle, der ønsker at benytte hjemmesiden www.pengejagten.dk, skal være registreret hos PengeJagten.dk med en Jagtkonto/brugerkonto og altså være kontoindehaver. Via kontoen får man adgang til at deltage i konkurrencer/PengeJagter.

- Kun fysiske personer kan registreres som kontoindehaver, og det er kun tilladt for hver person at have én konto. PengeJagten forbeholder sig ret til at slette en konto og/eller annullere eventuelle pengebeløb/billetter på kontoen, såfremt indehaveren har oprettet mere end én konto, eller hvis kontoen ikke har været i brug i et år.

- Opdager kontoindhaveren, at andre uretmæssigt har haft adgang til kontoen, skal kontoindehaveren straks meddele dette til PengeJagten.dk.

- Ved registrering/oprettelse af kontoen afgiver du som kunde din email-adresse og giver samtidig tilladelse til, at PengeJagten.dk må bruge email-adressen til at kontakte dig med nyheder og tilbud vedrørende PengeJagten.dk. Du kan til hver en tid afmelde nyhedsbrevet på PengeJagten.dk.

 

 

Du giver også tilladelse til, at vi må benytte tilpasset online markedsføring, så du kan få de nyheder/tilbud, der passer bedst til dig, og at vi må sende præmier og information med direkte post til din adresse.

Du kan vælge eller fravælge at oplyse dit bankkontonummer - oplyser du ikke bankoplysninger ved oprettelsen, vil vi bede om dem, når du har vundet penge, så vi kan udbetale til din konto. Har vi ikke dit kontonummer, kan vi ikke udbetale vundne kontantpræmier.

- Ønsker du at lukke kontoen, bliver eventuelt kontant indestående udbetalt til din bankkonto, såfremt du anmoder om dette senest syv dage før lukningen. Jævnfør dog reglerne for hververprovision beskrevet under punkt 2 samt reglerne herunder om uretmæssigt opnåede indeståender.

- PengeJagten.dk forbeholder sig ret til at nægte at registrere et kundeforhold, at afvise indbetalinger og/eller at lukke en eksisterende konto uden begrundelse. I tilfælde af lukning af en konto, udbetaler vi indeståendet på kontoen, jævnfør dog reglerne for hververprovision og reglerne herunder om ulovligt/uretmæssigt opnåede indeståender.

- PengeJagten.dk forbeholder sig ret til at stoppe en deltagers deltagelse i en igangværende PengeJagt/undlade at udbetale præmie fra en afsluttet PengeJagt, hvis deltageren mistænkes for uretmæssigt at have opnået gevinstmuligheder/oplysninger via snyd eller ulovligheder, eksempelvis via hacking. Ligeledes kan PengeJagten undlade at udbetale beløb fra kontoen, hvis der er begrundet mistanke om, at præmien er vundet eller indeståendet ulovligt/uretmæssigt opnået ved udnyttelse af eksempelvis tekniske fejl på hjemmesiden.

Når du opretter dig som ny bruger på PengeJagten.dk, modtager du automatisk en gratis billet på din brugerkonto.

Det er kun tilladt at benytte sig af velkomst-tilbuddet én gang pr. person, husstand, mailadresse og ip-adresse. Eksempelvis er det ikke tilladt for den samme person at oprette to brugerkonti med to forskellige email-adresser.

Vi forbeholder os ret til at udelukke brugerkonti tilhørende personer, der uretmæssigt får tildelt mere end én gratis billet - og eventuelle præmier vundet ved brug af uretmæssigt tildelte billetter vil ikke blive udbetalt.

 

2. Betalingsregler

- PengeJagten.dk modtager indbetalinger via VISA-Dankort, VISA-kort og MasterCard.

- Alle priser er angivet i danske kroner, og ved indløsning af billetter er eventuel moms indeholdt i billetprisen.

- Al udbetaling af kontanter sker til kontohaverens registrerede bankkonto.

- Pengepræmier bliver indsat på kontoindehaverens konto umiddelbart efter afslutningen af den enkelte konkurrence/PengeJagt. Alle vindere er selv ansvarlige for at betale eventuel præmieafgift/skat af præmierne. 

- Det er ikke muligt at overføre beløb mellem forskellige konti.

- Købte/modtagne billetter kan ikke refunderes/konverteres til kontanter. Ved billetkøb/gavekortkøb med rabat har hver enkelt billet den værdi, som svarer til det betalte beløb divideret med antallet af udstedte billetter.

- Enhver kontoindehaver kan på sin Jagtkonto se oplysninger om kontoens kontante indestående, antallet af købte billetter, præmier samt deltagelse i PengeJagter. 

 

3. Spilleregler og ansvar

- PengeJagten.dk er uden ansvar for, at uvedkommende skaffer sig adgang til en konto på PengeJagten.dk og kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle tab som følge deraf. Sørg derfor for at opbevare dine login-oplysninger på en forsvarlig måde.

- Kontohaveren/deltageren er selv ansvarlig for sit udstyr og sin internetforbindelse. PengeJagten.dk er således uden ansvar for hændelser eller tekniske fejl på deltagerens udstyr og fraskriver sig ligeledes ethvert ansvar for, at netforbindelsen forsvinder eller bliver ujævn i forbindelse med deltagelse i en PengeJagt, uanset årsagen. PengeJagten.dk er ikke ansvarlig for øvrige tekniske problemer, der måtte opstå i forbindelse med deltagernes løsning af opgaverne, herunder servernedbrud og manglende internetforbindelse.

- Kontohaveren/deltageren er selv ansvarlig for sikkerheden på den pc/tablet/mobiltelefon eller lignende, hvorfra der deltages i konkurrencen/PengeJagten.

- Enhver billet til PengeJagten.dk er udstyret med sin egen unikke billetkode. Bliver en kontoindehavers billetkode brugt af en anden, eksempelvis via afluring/hacking, kan kontoindehaveren ikke gøre krav gældende, uanset hvordan billetkoden er kommet i andres besiddelse.

- PengeJagten.dk fraskriver sig ethvert ansvar for tekniske fejl på de servere, som afvikler PengeJagtens konkurrencer/PengeJagter. Selskabet kan under ingen omstændigheder gøres ansvarligt ud over et beløb, der svarer til prisen på de billetter, der er brugt på deltagelse i en PengeJagt, som måtte blive ramt af sådanne tekniske problemer. Kan en PengeJagt ikke gennemføres som følge af serverfejl på de af PengeJagten benyttede servere, refunderes billetten/billetterne ved, at ny billet/billetter indsættes på deltagerens konto.

- Skulle der på den af PengeJagten.dk benyttede server opstå tekniske problemer, som forhindrer den fulde gennemførelse af en Jagt, efter at en PengeJagt er gået i gang - men altså før den pågældende Jagt er fuldt afviklet - kan PengeJagten frit vælge enten at lade Jagten gå helt om, eller at udbetale præmierne til de deltagere, der på tidspunktet for de tekniske problemers indtræffen har klaret sig bedst i den pågældende Jagt. Præmierne vil i sidstnævnte tilfælde gå til de deltagere, der: 1) har gennemført flest runder, og 2) har været hurtigst i den sidst påbegyndte runde i den pågældende Jagt.

- PengeJagten.dk forbeholder sig ret til at fjerne en igangværende eller planlagt PengeJagt på grund af tekniske årsager eller hvis der er mistanke om snyd eller ulovligheder. I så fald refunderes billetter, der af brugt til deltagelse i den pågældende PengeJagt, ved, at ny(e) billet/billetter indsættes på deltagerens konto.

- PengeJagten.dk er ikke ansvarlig for eksterne webadressers funktionalitet og kan derfor ikke drages til ansvar for, at en hjemmeside, der kan være nødvendig at tilgå for at besvare et spørgsmål i en PengeJagt, ikke fungerer.

- PengeJagten.dk er baseret på de spørgsmål, der stilles i de enkelte Jagter. Med "spørgsmål" menes der i den forbindelse dels almindelige spørgsmål og dels ledetråde, som tilsammen udgør det grundlag, der kan føre frem til det korrekte svar. De svar, der af PengeJagten.dk er fastlagt som de rigtige svar på et hvilket som helst spørgsmål i en konkurrence/PengeJagt, er altid de rigtige svar og kan ikke diskuteres eller klages over. En kontoindehaver/deltager kan således ikke anfægte, at de svar, der af PengeJagten.dk er fastlagt som korrekte, er de korrekte svar.

- For hver PengeJagt på PengeJagten.dk er det angivet, hvor mange runder den pågældende PengeJagt består af, og hvornår finalen bliver afviklet. Glemmer en kontoindehaver/deltager, der har kvalificeret sig til en finale, at deltage i finalen, eller er han/hun af andre årsager ikke i stand til at deltage i finalen på det pågældende tidspunkt, er det PengeJagten uvedkommende, og der kan ikke gøres krav gældende mod PengeJagten.dk. Ligeledes kan deltagere, der ikke får gennemført de indledende runder, uanset af hvilken årsag, ikke gøre krav gældende.

 

4. Fortrydelsesret

- Deltagelse i PengeJagter på PengeJagten.dk er ikke omfattet af ret til fortrydelse, jævnfør forbrugeraftalelovens § 17, stk. 2, nr. 4.

 

5. Persondatapolitik

Vores regler om persondata/fortrolighed beskriver måden, hvorpå PengeJagten.dk håndterer informationer og data, som du leverer til os - via hjemmesiden, telefonopkald eller på anden vis. Du kan til hver en tid kontakte os for at få slettet disse oplysninger.

Ved at oprette en konto på PengeJagten.dk bekræfter du, at du forstår og accepterer brugen af dine personlige oplysninger som angivet i denne persondatapolitik, jævnfør europæisk og dansk lovgivning om databeskyttelse.Eventuelle ændringer til vores persondatapolitik vil blive offentliggjort på PengeJagten.dk

 

PengeJagten.dk

Ved Vester Mølle 13

9230 Svenstrup

Telefon 31 34 05 00

CVR: 30 59 04 65

 

Du kan kontakte os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du har spørgsmål til denne politik.

 

 

Formål

De oplysninger, vi indsamler, bruges til at identificere dig som bruger. De bruges til at registrere dine køb og betalinger og vores udbetalinger/fremsendelse af vundne gavekort til dig. Desuden kan de bruges til at levere services, eksempelvis udsendelse af nyhedsbrev til din e-mailadresse, til at optimere vores services og indhold (eksempelvis så du kan deltage i konkurrencer og kampagner), og til at kunne vise dig annoncer, som kan være relevante for dig.

 

 

Dine personoplysninger indsamles og behandles udelukkende i overensstemmelse med et eller flere af følgende formål:

- at levere produkter og tjenesteydelser, som du har bestilt

- at besvare spørgsmål/indsigelser fra dig

- at oplyse dig om ændringer i vores ydelser

- at give dig mulighed for at deltage i konkurrencer eller kampagner

- at du har givet samtykke til at modtage direkte markedsføring, online markedsføring og nyhedsbreve

- at forbedre vores hjemmeside, produkter, tjenesteydelser og markedsføring

- at forbedre sikkerheden og forhindre misbrug og bedrageri

Desuden opbevarer vi personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at overholde bogføringsloven og andre retlige forpligtelser, som PengeJagten.dk måtte have.

Vi opbevarer dine oplysninger så længe du er kunde hos PengeJagten.dk. Du kan til hver en tid selv gå ind på din brugerprofil og slette/ændre i dem.

 

 

Når du opretter en brugerkonto, indsamler vi disse oplysninger:

- Dit navn

- Din fødselsdato

- Din adresse

- Din IP-adresse/tekniske oplysninger om din computer, tablet og/eller mobiltelefon

- Dit brugernavn

- Dit bankkontonummer (hvis du ønsker at kunne få udbetalt penge)

- Dit foto (hvis du uploader det og vil have det brugt på din brugerprofil)

Vi kan også indsamle og behandle oplysninger, som du selv giver os i forbindelse med eksempelvis brugerundersøgelser og kundeservice - og hvis du vælger at deltage i sociale funktioner, som stilles til rådighed sammen med vores produkter.

 Vi opbevarer kun personoplysningerne, så længe det er nødvendigt for at opfylde de formål, der er nævnt i denne persondatapolitik. Hvis du beder om at få slettet din konto, bliver dine personoplysninger slettet senest et år efter at kontoen er ophævet, med mindre vi af tekniske årsager er forhindret deri.

 Hvis du ønsker at klage over vores behandling af dine personoplysninger, kan du rette henvendelse til Datatilsynet.

 

Hvem modtager dine personoplysninger?

Vi kan videregive dine personoplysninger til forretningspartnere/databehandlere med henblik på at registrere og vedligeholde din brugerkonto . Herunder partnere, som hjælper os med at levere varer og serviceydelser til dig. Disse forretningspartnere har tavshedspligt og må ikke benytte dine personoplysninger til andre formål.

 

Vi kan også videregive oplysninger til tredjeparter, som du beder os om (eller giver os tilladelse til) at dele dine oplysninger med.

 

 

Lagring af personoplysningerne

Personoplysninger lagres på sikre servere i Danmark.  

 

Adgang til oplysningerne

Du kan altid bede os om at få oplyst, hvilke oplysninger vi har registreret om dig - og bede om at få dem slettet. Du kan også selv ændre oplysninger ved at gå ind på din brugerkonto.

 

Ændringer i vores persondatapolitik

Vi kan opdatere denne politik - eventuelle ændringer vil du kunne se på PengeJagten.dk.

Hvis vi foretager væsentlige ændringer, bestræber vi os på at informere dig på forhånd, eksempelvis via e-mail.

 

Cookiepolitik

 

Når du besøger PengeJagten.dk, indsamles der oplysninger om dig via cookies. De kan bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies og undlade videre brug af websitet. 

 

Du kan her se, hvordan man sletter eller blokerer for cookies. http://minecookies.org/cookiehandtering

En cookie er en lille datafil, som bliver gemt på computeren, mobiltelefonen eller lignende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg.

Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som for eksempel virus.

Cookies indeholder heller ikke personlige informationer, så du kan altså ikke identificeres personligt af en cookie

Vær opmærksom på, at hvis man sletter eller blokerer for cookies, kan man risikere, at websitet ikke fungerer optimalt, og at der er indhold, man ikke kan få adgang til.

Websitet kan indeholde cookies fra tredjeparter, eksempelvis fra Google og fra Facebook, som sætter en cookie i forbindelse med den facebook-integration der er til PengeJagten.dk

Når du benytter PengeJagten.dk, kan disse fire kategorier af cookies blive lagt på din enhed:

- Strengt nødvendige: Disse cookies er afgørende for, at du kan bevæge dig rundt på websitet og bruge funktionerne. Uden dem vil sitet ikke fungere optimalt.

- Funktionalitet: Disse cookies tillader vores hjemmeside at huske dine valg og præferencer.

- Statistik: Statistik-cookies hjælper webstedsindehavere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.

- Marketing: Marketing-cookies bruges til at spore besøgende på tværs af websites. Hensigten er at vise annoncer, der er relevante for brugeren.

Vi anvender cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Ved at navigere videre accepterer du PengeJagtens brug af cookies.
Se vores politik for persondata og cookies Klik her
Ok - det er forstået
Accepter